ovennævnte, maatte tonen i hendes selskabssale blive en anden. Udrustet med samme aand, samme vid og samme be gavelse som hine, eiede hun nemlig desforuden i sin kraf tige karakter, sin varme følelse for alt, kvad der var ædelt. sandt og stort, og fremforalt i sin rene sædehghed skatte, som de andre manglede. »Fastlied parret med mildhed er en jernstang om viklet med fløieU, vtrer knn i et af sine skrifter; og fordi kn seiv er et eksempel paa, kvad den karakter faste kvinde kan ndrette, er ogsaa hendes indvirkmng bleven af en saa dvb og varig betydning. I selve Frankrige gjorde kvindesagen aarrækker
kun
übetydelige
fremskridt.
gjennem Vel
op
stiUede grev de Saint-Simon (født 1760, dod 1825) og Fouriers kvindens fnldstændige ligestillen med man den paa programmet for sine socialistiske systemer; men disse viste sig uden værd for det virkelige liv, da de ikke var rodfæstede i en sund jordbund. Som tildels paavirket af samme ideer kan man imidlertid betegne en dame, som i særdeles hor grad har vakt interessen for dette samfundsaniiggende, nemlig Aurora
de Dudevant,
bekjendt under forfatter
navnet: George Sand (født 1804, dad 1876). I aaret 1832 fremkom den endnu unge forfatter inde med et verk, der bærer titelen: Med
.enialitetens
ild
og
.Indiana,
selvoplevelsens mderlighed
skildrer hun høri en hustrus stilling.
Bogen er et
iammerens raab over kvindernes underkuelse, men paa lamme tid et raab saa varmt og hjertegribende, at det
