5 maatte høres og forstaaes i vide kredse, et raab, der kaldte kvinderne til kamp for sine rettigheder. Ogsaa i sine senere verker, hvori hun næsten altid bestræber sig for at lose tidens problemer, dvæler hun med forkjærlighed ved kvindens stilling i ægteskabet. Og hendes bøger har ikke alene fundet veien til de fleste civiliserede lande; men hos forskjellige nationers forfattere sporer vi paavirkning af hendes geniale pen. Det var dog først efter februar-revolutionen, at bevægelsen
i Frankrige
blev ledet ind i det rette
spor. I marts maaned 1848 begav store skårer af arbeidersker sig til »hotel de ville« for at henvende sig til den daværende provisoriske regjering og for lange at lonnes efter fortjeneste, saa at de kunde blive sat istand til at ernære sig paa ærlig maade. Baaret frem af denne berettigede
fordring, tog
kvindesagen i hin periode et raskt opsving; der grun dedes flere aviser til sagens fremme, deriblandt: »L'opinion des femmes*
og
»La voix des femmes«,
sidstnævnte redigeret af Eugénie Niboyet, en dame af fremragende litterær begavelse. "Da republiken maatte vige pladsen for det andet keiserdømme, blev dette anliggende igjen trængt i bag grunden. Det bonapartiske dynasti, der før havde vist en saa afgjort modstand mod kvindens rettigheder, virkede atter hemmende, om end nu af andre grunde end tid ligere. Medens den beundrede, i de første aar næsten forgudede, keiserinde Eugenie sad paa Frank riges trone, regjerede modernes verden og forestod de glimrende fester i Tuillerierne, havde kun faa tanke
