7 Først under en senere minister (Dufour) opnaaede Julie Daubie, hvad hun ønskede, og de gamle tradi tioner var saaledes brudte. Men hun, som ved sin energi havde aabnet videnskabsakademiet for kvinden, døde faa aar senere (1872) i den yderste fattigdom i Paris. Lige høit begavet fra hjertets som fra aandens side virkede hun til sin død utrættelig for sine søstres vel.
Saaledes beskjæftigede hun sig endnu i 1871 med
at danne
en
kvindeforening;
og hendes udmerkede
verk: »La femme pauvre au dixneuviéme siécle« staar som et smukt mindesmerke om hendes bestræbelser. Under Napoleons sidste regjeringsaar (1869) organi seredes
den
første
forening til kvindespørgsmaalets
fremme af Leon Richter; dog var det kun en meget liden skare, der samledes i denne forening.
De fleste
franske damer følte sig overbeviste om, at de havde det udmerket godt under de bestaaende forhold; og kvin derne af folket var saa vante til at slæbe sig afsted i uafbrudt undertrykkelse, at de ikke vovede at tro paa en forbedring. Ved den tysk-franske krig forandredes situationen pludselig.
Kvinderne, de fornemme og de ringe, de,
der var opfyldte af iver for sociale fremskridt, og de, som hidtil havde anseet de gamle tilstande for de bedste, ja seiv den store skare, der hverken havde tænkt over fortid, nutid eller fremtid, rakte hinanden haanden for i beundringsværdig opofrelse at virke for sit fædreland. Da der atter blev fred, havde de franske kvinder
