12
»Du vil maaske endnu i dette aarhundrede bringe det dertil, at man udkaster andre, for dig fordelagtigere love. Du vil ikke blive i evig umyndighedstilstandDet mandlige kjøn vil nok én gang lade dig vederfares den retfærdighed, at du, som lians trofaste hjælperinde, har medvirket til de kommende slegters sande vel.» Ikke mange aar senere (1810) offentliggjorde Sidney Smith et verk i brevform, hvori han henviser til nød vendigheden af en bedre uddannelse for kvinden.
Og
i begyndelsen af tyveaarene hævede der sig kraftige stemmer, der fremsatte fordringen om flere rettigheder for hende. Den berømte statsøkonom William Thompson of rede sagen megen opmerksomhed.
I forskjellige skrifter
fremholdt han ønskeligheden af en anden opdragelse for kvinden, samt hævdede hendes ret til andel i stats styrelsen. ene
halvdel
1825
udstedte
han
af menneskeslegten,
andens, mandens, tyranni.« des berettigelse
et
opraab
«til
den
kvinden,
mod
den
Heri fremhævede han hen
til selvstændigt erhverv og fordrede
en sædelighedslov, lige bindende for begge kjøn. Et sterkt fremstød fik bevægelsen dog først, da hin mand traadte frem, hvis virken til de seneste tider vil staa som et lysende punkt i kvindesagens historie. Hvem kjen der ikke Stuart Mill, og hvem ved ikke, at denne store filosof og statsøkonom var en af dette anliggendes ivrigste, mest begavede forkjæmpere"? H. R. Fox Bourne siger om ham : «Hvis det at arbeide uden trygt og uden ophør paa samfundets vel og med en saa fuldstændig selvforneg
