høre hende til.
Ligesaa ivrig for det offentlige vel,
som hun var ædelmodig og sine omgivelser hengiven, er hendes indflydelse paa mange af vor tids største fremskridt følelig, og den vil blive det paa freratidens. Var der kim nogle faa, der havde hjerte og aand som hun, vilde denne jord allerede være bleven den himmel, vi haaber paa*. Ogsaa ideen til Mills berømteste arbeide om kvin desagen,
«The subjection of vomen» (1869), hvori han
nærmere
udvikler sine anskuelser og paa alle feiter
hævder kvindens fuldstændige ligestillen med manden, skyldes for en del mrs. Taylor. Stuart Mill siger nem lig i sin livshistorie*): «Alt, hvad der i min fremstil ling navnlig er slaaende og dybsindigt, tilhører min hustru; det kom fra et tankefond, der var bleven vor felles eiendom ved vore utallige samtaler og diskussio ner over et emne, tanker.« — Forfatteren
der saa sterkt lagde beslag paa v.re gaar ud fra, at der i virkeligheden
aldeles ingen anden forskjel eksisterer mellem mand og kvinde end den rent kjønslige; og kvinden vil, ifølge hans mering, være istand til at udføre alt det arbeide, der tidligere ansaaes for at tilkomme manden.
Efter
hans opfatning er det kim fordomme og en forkjært opdragelse, der har gjort hende til det svage væ sen, hun nu synes at være. Og alt, hvad kvmdesagens modstan dere betegner ved «kvindeligheden», anser han som et kunstprodukt, fremkaldt ved lange tiders underkuelse.
- ) Sy vende kapitel.
