Side:Kvindebevægelsen dens udvikling og nuværende standpunkt.pdf/28

Denne siden er ikke korrekturlest

16 kvindesag

omtales,

Jakob

Br ket

for

nemlig

i gli

t*).

har af

har

sociale

nævte

Fawcet

Sidstnæve

kvindes

den

Henry

med

og

særlig

og

med

borgeli

enrgi

vir

retighd;

forkjælighed

først

arbeidt

for

kvin

folket. Det

forekm

i den

mig

englsk

siden

som

et

betydnigsful

kvindebægls

af

liver

ragencl

træk

histore,

af

de

ovenæt

at

tre

der

mænd

ved

star

frem

kvinder. MilTs

fortæelig

elskd

hustr,

og andel

beundr,

i hans

seiv

en er

tyve stor op

Spørgsmalet i emtiarn.f

trediv

er

kvindes

en

det Brights

af

refom,

sin

opfrels

der i

for

det

i

de

britske

sidte rige,

for

sagen.

særei

i ægteskab,

førtes

foranledig

grund

gjorte iver

om

brøden

kvinder. de

ar

del

andre

pa skote skylde

til

en

Og

berømt og

Idethlag

Fawcet, pa

bestræl.

englsk

grad stor

understø

mands

blevn

de

høi omtal,

Garet

forateind, sin

i lige

alerd

Milcent

udmerkt

søtre

han

som

skrifte.

virksomte for

som

havde,

først

der

frem

af

henvdls

til

mis

dukecl

Xor

ton.

underhst

om

der at

for

ægteskablovin. Skjønt teslø,

henvdls

i

stiled

  • )

der

Broden viste

John i ines sig

samen

af englsk en

af

det ar

Mil

den

modstaner.

af

kvindesag han

forslag Senr

sag

ven fremsat

første

kvin

parlimentsd.

en Fawcet

det stemr.

frug pa

berømt

som og

sytiaren

kvinde

forblev kjæmper

B right, St.

begyndls

enrgisk

yngre

med

gyndels ven

sig

om er

han

at imdlert

give

og

i eb den ble