20
I trettiaarene behandlede tyske forfatterinder (bl. a. grevinde Ida Hakn-Hahn), paavirkede af George Sand, kvindens undertrykte stilling i ægteskabet. var imidlertid først
Det
1848, at bevægelsen for alvor be
gyndte at udvikle sig. Æren af at have vakt almenhedens interesse for dette anliggende tilkommer fru Louise Otto-Peters. Og da den tyske kvindesags historie nærmest er knvt tet til hendes navn, tror jeg bedst at give en fremstil ling af samme ved i korte træk at skildre hendes virken. Louise Otto er født i byen Meissen i Sachsen (1819) som datter af en høitstaaende embedsmand. Ingensomhelst ydre paavirkning drev hende til at træde frem for ofTentligheden, men ene og alene en glodende trang til at arbeide for de undertrykte. Seiv har hun sagt: »Jeg greb pennen i længselen efter at hellige min hele stræben til menneskeheclens tjeneste,« og hvor alvorligt hun har ment dette, har hun bevist gjennem et liv,
der er rigt paa kampe og
opofrelser, men som vidner om en urokkelig kjærlighed til de ulykkelige og om en fast tro paa sin sags seir. 1843 fandt hendes første bog vei til offentligheden. Det var en roman, betitlet »Ludvdg, der Kellner«. Allerede i dette verk viser hun sine frisindede an skuelser, og i fortalen til samme heder det: »Qg kommer vaaren end ikke idag, saa kommer den dog snart! Alle. som deler denne tro med mig, friiser jeg som mine bundsforvandte!" Skjønt verket lider af begynderfeil. vakte det op
