21
merksomhed paa grund af den unge piges mod; det skaffede hende varme tiihængere, men ogsaa forbitrede fiencler. Nu udgav hun slag i slag
forskjellige skrifter.
Og tre aar efter (1846) havde hun fuldendt en af sine berømteste romaner, »Schloss und Fabrik.« Denne bog, der senere har oplevet adskillige oplag, blev i sin tid forbudt, og kom først igjen i handelen, efter at forfatterinden havde foretaget nere forandringer. I det skjebnesvangre aar 1848 var det, at hun helt begyndte at vie sine kræfter til kvindesagens tjeneste. Da der paa den tid blev nedsat en komite for at lette den sachsiske arbeiders kaar, henvendte hun sig til ministeren med en opfordring om ogsaa at tåge hensyn til den arbeidende kvinde. Hun sluttede sin henven delse med følgende ord:
»Tro ikke, at De nogensinde
vil være istand til at organisere mændenes arbeide, dersom De ikke samtidig organiserer kvindernes!
Men
skulde De ikke ville virke for den fattige arbeiderske, saa skal ialfald ikke jeg glemme hende.« Kort
tid
efter grundede
kvindesagen, hvis motto var: werb 1 ich Biirgerinnen *)«.
hun
et
tidsskrift for
»Dem Reich der Freiheit Det er karakteristisk for
de tyske forhold, at ligesom hendes roman var bleven konfiskeret, blev hendes avis, efter faa aars bestaaen, forbudt. Før dette tidspunkt havde Louise Otto gjort dig teren August Peterss bekjendtskab.
Og da denne,
- ) For frihedens rige hverver jeg borgerinder.
