27
Hvor overmaade meget fru Collett ved sin iver og sin rige begavelse har udrettet, tør aldrig forglem mes. Og nåar den modige forkjæmperinde, efter mere end tredive aars trofaste virken i sagens tjeneste, med tanken henvendt paa dette anliggende udbryder*): »0 februarsol, længselsfuldt ventede —koldt, lidet magtende falder dit første straaleglimt ned i vore skyg gede dale...
Og dog, vær hilset februarsol!
Velsig
net være din første, sparsomme straale, den bebuder, at hver dag vil bringe flere«, da tør hun sige, at det var hende, som først brød de nye baner, og stole paa, at do kommende generationer vil lære at forståa og anerkjende hendes arbeide og hendes kampe. Ved sid en af fru Colletts beger har Stuart Mills »Kvindernes underkuelse« gjort sit til at vække inter essen for spørgsmaalet. Og at den engelske forfatter sanskuelser har mødt forstaaelse hos nogle af vort lands kvinder, viser blandt andet et lidet supplement til hans bog, kaldet «Venin dernes samtale om kvindernes underkuelse«, der udkom 1871 og skriver sig fra en anonym norsk forfatterin des pen. Naar man omtaler dem, som hos os har arbeidet for kvindespørgsmaalet, vilde det være uretfærdigt at forbigaa frøken Aasta Hansteen (datter af vor be rømte videnskabsmand, professor Hansteen), en talent fuld, men noget eksentrisk dame, der ofrede tid og kræfter for denne sag.
- ) Camilla Collett: »Mod strømmen* II (8. 320).
