Side:Kvindebevægelsen dens udvikling og nuværende standpunkt.pdf/40

Denne siden er ikke korrekturlest

28 Uden hun

tvil at

og

besjæit

virke

af

bade

hun

oprigtse

gjenm i den

hel

iver

skrifte

gjenmrist

sten

den

og

søgte

ved

anledig

foredag;

i sytiaren

Norge,

At

frøken

ike

Hanste,

tør

tilrods

han,

fråkjend bør

ike

træden,

vistnok

man modstan

lidt

snare

kvinder

begavls,

mødte

hends

ma at

en

overalt

tilskrve

men dighe,

for

hend,

frem

soge

endu

og

forced i

ike

den

omstæn

indsa

sagen

vig

tighed. I en

den

sidte

stor

del

ker, dens

har

lidt

Fler fruen og

Ragn

i

dr.

Hagerup,

H. foredag,

er

184 davæ

har

der

vist

satige

det

theorisk

i vort kalde

den

tilsung. Colet,

at

Laur hvis

Francis

Camil

thekbandirø

sagen

Nielsn Krog,

Og

kvindebægls

Gjenm

ind

i

»Studenrsamf«, ivrg

praktis

sig

Gina

Rogstad). i

det

kvinde

indlæg

Schjøt, Ana

formand,

Er

er

arbeid

levrt froknem

behandlt

reist

ver kvin

selkabvrdn,

at

desun

Mathilde

samfundpørgl

har

i

begyndt

Løchen,

blevn

sine

belyst heraf

thema lidt

har

Antoie

Eømcke

i

for

bevidsth.

damer

a.

der følge

yndet

eftr

Og

har Som

folks

rend

digter,

forkjælighed

et

norske

vokset.

vore

med blevn

den

(bl.

inters

i samfundet. nu

og

dog

det

bekjndt, stilng

det

er

skylde

som

sagen

og

tid

E. den

Bern

land,

brochue

til

indlagt

sa

har sig

live.

æren

og

talrige

hvpo

avisrtkle

af