29
har han søgt at vække almenhedens interesse for sa gen.
I stortinget har han fremsat forslag om og ihær
dig arbeidet for gjennemførelsen af forbedrede love for kvinden.
Og med en iver og energi, for hvilken de
norske kvinder er ham overmaade megen tak skyldig, har han paa de forskjelligste omraader utrøttelig arbei det paa at forbedre deres stilling. Det er ogsaa direktør Berner, som er stifteren af og den ledende aand i »Den norske kvindesagsfore ning«, der oprettedes d. 28de juni 1884,
og som paa
grund af den tilslutning, den har fundet i rigets for skjellige dele, afgiver bevis paa, at kvindesagen har flere venner i vort land, end man tidligere var tilbøie lig til at tro. In den kvindeemancipationen havde fundet tilhæn gere i Norge, var i Sverige Fredrika Bremer (født 1801, død 1866) fremstaaet som
talsmand for
sagen. Den berømte forfatterinde stræbte tidlig at vække sympati
for
kvindens selvstændighed;
men det var
først, efter at hun (1845) under et ophold i Amerika havde i agttaget bevægelsens heldbringende virkninger, at hun helt begyndte at arbeide for samme. I fortællingen
»Hertha«
(1857)
forfegtede
hun
aabent de meninger, hun havde tilegnet sig i den nye verdensdel. Skjønt denne bog blev skarpt kriticeret i en stor del af den svenske presse og fremkaldte en forbitret
