34 tragter hende med et medlidende smil, de værste takker Gud, at de ikke er som hun !« Et andet sted*) sporger forfatterinden «Hvad
er
k vindelighed?
Hvad
den
ikke er, har jeg tidt nok hørt: Det er ikke kvinde ligt at tåge lange skridt. Det er ukvindeligt at tale saa uforbeholdent med en herre. Det er ikke kvin deligt med lidenskab at forfegte sin meningl
Det er
utilgivelig synd mod kvindeligheden at tænke mere paa samtalens gjenstand end paa den, man taler med o. s. v., o. s. v. Saaledes kunde jeg blive ved, til der ikke er mere tilbage end et spørgsmaalstegn, hvilket virkelig ogsaa forekommer mig som et passende sind billede paa kvindeligheden, og i det hele paa kvindens tilværelse.
Kan jeg da ikke fristes til at udbryde:
«Men hvad i al verden er da kvindeligt?«« Mathilde Fibigers ideer mødte liden forstaaelse. Og senere offentliggjorde hun kun ét større arbeide, «Minona». Hendes søster Hia Fibiger (født 1817, død 1867) har gjort sig fordelagtig bekjendt som digter inde.
Hun gik desuden i spidsen for kvindens del
tagelse i sygepleien og viste et smukt eksempel ved under
koleraepidemien
Kjøbenhavns hospitaler.
(1853)
opofrende at virke i
Skjønt ingenlunde velstaaende
optog hun forældreløse børn i sit hjem. Ved siden af søstrene Fibiger har Benedicte Arnesen-Kall (født 1813)
ved foredrag og skrifter
udrettet meget for kvindesagen. Forglemmes tør heller ikke den talentfulde digterinde Pauline Worm
- Et besøg
S. 42.
