Side:Kvindebevægelsen dens udvikling og nuværende standpunkt.pdf/50

Denne siden er ikke korrekturlest

38 For

enhvr,

der

inters,

vil Europa

det

har

havet.

følger være

at

sa

sted

hurtig foralt Aaret

182 Wright,

først

optrade

som

hun

af

paegd

for

som

holdt

fremsndt

desun

en

vendigh

at

get

fire

hun (!)

var kvinde,

mis

for skabelig

til

sin

Gore,

fik sig for

følgend

en

ar sig

at

kvinde

at

underkast

be

bevæ

med inters deraf,

det

at

møie

samen at

andet at

nød

forvalte det

stor

til

S. ret

at

fortjen med

blandt

Mary

kvindes

ofentlig pa

til

kuriosm

Men se

den

opmerks

kvinder

vakt,

Sidstnæve

ret

henvdls.

sagen

(1836),

emn.

kun

andre

underskiv

Rose til

.et

denga

berist hvori

ine

kvinde

Som at

hun foredag,

gjorde

give

eindom. merks,

sag; holdt

henvdls hun

af egn

den

same

hvori

mrs. der

Ernest

over

adminstro,

kvinde var

stilng.

mrs.

foredag

en

englædri,

og

fulgte

for Det

undertyk

hend

land

tiden

en

Amerika

kvindes

Efter

i inte

verdn.

fødsel

frem

der.

nye

talsmnd

del

støre og

som

af

forskjelig

kvinde

som

i den

sig

retighd,

betgns

begyndls Francis

nyder fler

stilng kan

bevæglsn

land kvinde

anset

os

udviklet

dane

og

ande kjæmped

de

lægevidn

studier. dø

Det 180),

var en

dog eftrkom

først,

da

i

vist

bevæglsn

hun

den agte

vi Atlaner

hensd

har

har

megt

hinsde

praktis

i inte

land

indtager høit

søtre i

der,

i inte

sa

vore

i verdn

som

frihed,

hvor

af har

Inte

med

indlyse,

lære

Amerika vein.

kvindespøfgmalt

Lucretia af

Mot Benjami

(fodt Frankli,

1793,