39 stillede sig i spidsen for bevægelsen, at den fik fast fod i Amerika.
Varmt uuderstøttet af sin ægtefælle
kelligede
udmerkede
denne
menneskehedens tjeneste.
kvinde hele
sit liv til
Overalt, hvor det gjaldt at
virke for frihed, fremskridt og
menneskerettigheder,
gik kun i spidsen, og samtidig som him ved sin virken for kvindesagen har indlagt sig fortjenester, der ikke kan glemmes, er hendes navn
uopløselig knyttet til
bestræbelserne for slaveriets ophævelse. Hun var sjælen i det anti-slaverimøde, der afholdtes i Philadelphia 1833, og blandt stifterne af «The natio nal womens
anty-slavery
convention«,
senere traadte sammen i nævnte by.
der kort tid
Mange aar fun
gerede hun som denne forenings sekretær og var senere dens ordfører.
I urolige tider, hyppig forfulgt af op
hidsede folkeskarer, gjennemreiste hun i utrøttelig nid kjærhed saavel Nord-Amerika som forskjellige af syd staterne.
Ofte var hun omringet af rasende mennesker,
som stræbte hende efter livet, og ved disse leiligheder lagde hun et næsten overmenneskelig personligt mod for dagen. I
aaret 1840 udnævntes hun til repræsentant for
Pennsylvanien ved anti-slaverimødet i London. Massachusetts og
enkelte
kvindelige delegerede.
andre
Ogsaa
stater havde sendt
Men efter heftige debatter, hvor
geistligbeden navnlig med forbitrelse fremhævede de kirkelige dogmer om, at det er kvindens pligt at tie i forsamlinger, bort vi stes de kvindelige repræsen tanter fr a mø det. Denne
bortvisning
er aarsagen
til,
at
kvinde
