Side:Kvindebevægelsen dens udvikling og nuværende standpunkt.pdf/52

Denne siden er ikke korrekturlest

40

bevægelsen med ustanselig fart er bleveu drevet fremad; thi kvinden fik nu øiet op for, at der i de forældede samfundsinstitutioner, ved siden af slavehandelen, fandtes andre, ligesaa uværdige misbrug af magten. Og gjen nemtrængte af bevidstheden heroin forenede to af Amerikas mest fremragende kvinder sig til fælles virken. Foruden Lucretia Mott var ogsaa en yngre dame tilstede, der var kaklet til at ucløve stor indflydelse paa kvindebevægelsen, nemlig Elisabeth Cady Stan ton (født i New-York 1816). Afviste fra forsamlingen sluttede disse sig sammen; og Lucretia Mott. der skal have været i besiddelse af evnen til fuldstændig at kunne

henrive

som

talerinde, begeistrede Elisabeth,

som for første gang hørte de tanker udtale, hun seiv i stilhed længe havde næret.

Da man, efter at hun atter

var vendt tilbage til sit hjem, spurgte hende, hvad der havde interesseret hende mest i Europa, svarede hun uden betænkning:

«Lucretia Mott!»

1848 sammenkaldte de to ligesindede kvinder et mode i Seneca-Fells (New-York). Ved denne leilighed traadte mrs. Stanton først frem som talerinde. Endskjønt hendes ældre veninde forud havde advaret hende mod at fremsætte et af hende paatænkt forslag om kvindens stemmeret, lod hun sig ikke afholcle fra at berøre dette spørgsmaal i sit foredrag. Mødet i Seneca-Fells, og navnlig Elisabeth Stan tons fordring om stemmeret for kvinden, blev dengang gjort til gjenstand for latter og forhaanelser saavel i pressen som i de private kredse, der stod de ledende kvinder nær.

Og mrs.

Stantons aldrende fader, der i