43 dengang endnu ikke havde stemmeret, ansaa hun dem som berettigede til at modtage valg.
Blandt distriktets
23,000 vælgere var der dengang kun 24 per soner, der gav hende sin stemme. 1868 grundede hun sammen med Susan B. Anthony, Parker, Bury o. a. en avis, »The revolution«, hvis program var at arbeide for kvindesagen; bladet for andrede senere sin tendens, hvorfor mrs. Stanton o. fl. udtraadte af redaktionen. Omtrent femten aar bereiste hun som foredrags holderinde de amerikanske stater; særlig glimrende var hendes mindetale over Lucretia Mott (holdt i "Washington 1881).
Hendes seneste arbeide er det interessante og
omfangsrige verk »History of womens suffrage* (111 bind), som hun nylig har fuldendt sammen med miss Susan B. Anthony og mrs. Mathilda Joslyn (lage. Ogsaa hendes søn Theodore og hendes to døtre er ivrige tilhængere af kvindebevægelsen. Blandt de kvinder, som,
ved siden af Lucretia
Mott og Elisabeth Stanton, maa nævnes som sagens virksomste støtter, fortjener fremforalt Susan B. An thony
at
omtales.
national woman
1850
suffrage
(samme
association«
aar
som
stiftedes,
»The den
berømteste og mest indflydelsesrige kvindesagsforening i Amerika) sluttede hun sig til Elisabeth Stanton. Og i de forløbne femogtretti aar har disse to, forenede ved et oprigtigt venskab, i fællesskab virket for sit kjøn. Miss Anthony har æren af først at have opstillet fordringen om kvindens adgang til den høiere under visning. Og lige siden hun (1853) traadte frem for
