45 pere gik i spidsen for bevægelsen? Og hvem staar ikke beundrende ligeoverfor de ædle, uegennyttige kvinder, der, udsættende sig for miskjendelse, spot og forfølgelser, modig stillede sig i breschen for at for svare sit kjens rettigheder? Yi, der nyder frugterne af deres arbeide og mindes digterens ord: »Hvo som gaar foran i en alvorsdyst, Han seirer ei, han kjæmper kun og falder«, vi bør ogsaa mindes, at det er deres 'kampe, som fører os til seir. Derfor bør vi ikke alene være dem taknemmelige; men fremfor alt bør tanken paa dem være os en spore til at fuldende den bygning, hine har paabegyndt. Arbeide venter os.
Og vi maa i enighed virke,
om den sæd, der allerede er saaet, skal vokse frem og modnes. Dog, følger vi forkjæmpernes eksempel, gaar vi uden frygt frem paa den vei,
de har banet,
da vil
ogsaa fremtiden holde, hvad nutiden synes at love.
