47 lig i de sidste tyve aar, at den paa alle praktiske om raader med kjæmpeskridt er gaaet fremad. Væsentlig som en folge af kvindernes bedre uddan nelse er nye virkefelter blevne aabnede for dem.
Og
opm un trede ved forkjæmpernes iver og dygtighed har mange bestræbt sig for at folge i deres fodspor. dr.
1853 fik England sin første kvindelige læge, Elisabeth Blackwell, en dame, der saavel
i England som
Amerika
betragtes
sken for de kvindelige medicinere. 1849 sin eksamen ved
som
banebryder
Hun
absolverede
»Medical College« i Geneva (i
staten New-York), virkede nogen tid i England, men drog 1859 over Atlanterhavet og var i cirka ti aar knyt tet til »New-York infirmary«.
1869 nedsatte hun sig
atter i England og har ikke senere forladt sit fødeland. Englands næstførste kvindelige læge var Elisa beth Grarret-Anderson som, efter at have studeret i udlandet, 1865 nedsatte sig i London. Den tredie i rækken var mrs. Francis E. Hogg an, dei er bekjendt baade som læge og forfatterinde.
Hun
begyndte 1866 sine studier i Zurich og nedsatte sig 1870 i London. Sammen med dr. Elisabeth Blackwell grundlagde hun 1871 «National health society«. Andre fulgte snart efter.
Blandt disse miss Jex-
Blake, der 1869 søgte tilladelse til at studere medicin ved Edinburghs universitet, og mrs. Marschall,
en
af Englands dygtigste læger, som i Nothing Hill (Lon don) har oprettet en fortrinlig anstalt for kvindelige patienter. Jordemødrenes mangelfulde dannelse gav (1864)
