Side:Kvindebevægelsen dens udvikling og nuværende standpunkt.pdf/60

Denne siden er ikke korrekturlest

48 støde

til

»Femal

medical

forbedt

society«,

studiern helig

for

sig første

til

et

kvinder,

der

hospital,

hvor

de

de

forløbne

ar

hundre

1874

medicnsk

fuldstænigjor

ved

foret

fra

medicnr,

Londs den

damer der

tjens.

den

af

at

stifed

blev

unge

er

ønsked

abneds

187

der

der 1872

Og

for

forenig,

kvinder,

lægeyidnskab.

kvindehosptal. skole

en

de

skole

hvilke

I

udgaet

mange

over nu

virke

i

Indie. Det er

samled

for

antl

tiden I

praktisend

sygeplin

star

uovertfn

ike

men

vein

for

de

derin er

de

over

for

nogle

ar

siden

gjort

lige

apothek

og

hjælper. hun

fik

har

tilades

abnet

fundet

en

for det

har

tåge

i Lond

abnet af

(184)

opret

et ved

antger mange

udelkn

reist at

mod

ugjer har

sig

hospitalern,

kvin

erhv

kun

enklt

ande til

beskjæftigl drogeiftn.

tilgjæne som

betjnr

En

at

apothekrvism

Imidlert og

egt

fDr opfrels

til

læringe.

farmceutksn, et

Krim

utræelig

adgn side,

sine

12,0

Europa.

ders

apothekrns

som

englæ

til

sin er

møder

fra dem

reist ved

indskræge

dog

stand

(1854)

hel

enklt

dorne;

36,0 Forkjæmpeind,

er

bekjndt

vist

foruden

hospitalern.

krige,

Med

übeting

Henvd

der sared

blevn

kvinder

felt

i sygeplin, pa

de

hedn

læger englsk

det

natioer.

Nightnale, plei

de

pa

beskjæftigd

hjælpersk

mis

alen

har

øvrige

er

som

kvindelg

fyrti.

til

kvinde

apothek;

Niza,

hvor adskilge

og

fler

har