Side:Kvindebevægelsen dens udvikling og nuværende standpunkt.pdf/66

Denne siden er ikke korrekturlest

54 forslag

af

megt

rigsdamn,

frihe

betydnigsful

lov,

nigsret

0.

hvored

indskræe. forslag andret

same

til

opnaet at

fremsat gi ev

hustren, sin

forøvigt

kvinde

forkasted

tage

dog

i de

den

og

i

valget

til

af de

deraf

at

del

præste;

men

kun samt

folge

svenk

ret

bertigls

som

om kvilet

Den

og

har

forslag

havt

enkr,

særfomue

et

majorite.

valg

kvinder,

a. Same

Borg

aræke

gjælder myndige

for bl.

stemr,

stor

gjenm

komunale

selvføgi

T. politsk

med

har

eftr

formue. F.

svenk

hervd

personlig

rigsdamn

kvinde

184, blevn

der

over den

er

yderm

for

radighe ar

lov

rigsdamn, fordel

en forvalt

Den

af

Stackelbrg,

ægtemaudns

de

ugifte,

hustre,

der

betalr

eir

skat

til

sta

ten. Hvad sin gj rendø

kvinder

sag,

er

seiv sa

megt,

kan I

lige

at

frem

de

har

og

pa

for

langtfr

ale

med

fvldest

kunster

omrade

ser

man

det

gym

musikonervat,

akdemi,

ved

ved er

kvinde

Ved

ved

læreindsma

man

mænde.

centralisu, frie

frem

tinder

næste

konure de

i korthed

læreanst

elvr,

nastike

det

til

stile.

forskjeligt

kvinder

udret

de

forskjelig

kvindelg

ofentlig

lære

og

elvr

be

skjæftiged. En vate

stor

mængde

er

læreanst, pa

i

handelskotr unge som

piger filoske

ved

ofentlig og

og

hundre eksamn

anst telgrafi

er

banker

etc.

studenr; kanditer.

som

pri

postekdinr, og Andre

etc.

Omtren

fler

har har

tåge med

held