56 afdelinger.
Den ene, omfattende den fædrelandsk-kunst
neriske opgave,
indvirker paa almenhedens smag ved
hibeholdelspn af de ægte svenske mønstre og ved arbei dets kunstneriske skjønhed;
den anden virker for af
sætningen af de kvindelige haandarbeider. linger
staar
i
Begge afde
forbindelse med hinanden, og «denne
inderlige sammenslutning af interesser, der ellers staar saa fremmede for hinanden, som kunst og forretning, fædrelandskjærlighed og selvforsørgelse, opdragelso 'og fortjeneste udgjør», beretning (1884),
som det beder i foremngens aars
«ogsaa et betegnende træk i «Hand
arbetets vanners» organisation». Baronesse Adlersparre er desforuden stifterinden af Stockholms »Læsesalon for kvinder« (1867), af »Ren skrivningsbureauet» (1869), samt af flere andre institu tioner. Af fru justitsraadinde Olivecrona er
«Upsala
kvindeforening for fattige børn», kvindeforeningen under «det røde kors« (1871), «Bikuben> (1870) o. a. grund lagtp.
Sidstnævnte forening er et fælles udsalgssted
for fattige kvinders haandarbeider, der har vist sig meget fordelagtig for de nødlidende arbeidersker. Det brittisk-kontinentale forbund (til ophævelse af den lovbeskyttede usædelighed) har i Stockholm en af deling, der tæller mange kvindelige og mandlige med lemmer.
Denne sags mest opofrende forkjæmperinde
er fru Andersson-Meyerhelm, som med understøt telse af dronningen 1883 bereiste Sverige, buIJL fuie drag og stiftede foreninger, hvis maal er at virke for de faldne kvinder.
Hun har tillige i Stockholm oprettet
