Forord.
Idet jeg overgiver offentligheden efterfølgende blade, føler jeg mig opfordret til med nogle ord at paapege den plan, jeg har fulgt.
I første afsnit har jeg, i saa korte omrids som muligt, leveret en oversigt over kvindebevægelsens udvikling i Frankrige, England, Tyskland, de skandinaviske riger og Amerika. Uden at glemme de mænd, der ihærdig har fremmet bevægelsen, har jeg dog hsvedsagelig dvælet ved de kvindelige forkjæmpere og idetheletaget søgt at fremholde kvindernes deltagelse i arbeidet.
Andet afsnit, kvinders virken i fremmede lande, kunde maaske ligesaa passende været betitlet: "Kvindesagens standpunkt i Europa" ; thi jeg har saavidt muligt inden en saa snever ramme bestræbt mig for at orientere læseren med hensyn til spørgsmaalets nuværende stilling.
Ogsaa her har det først og fremst været mig magtpaaliggende at henlede opmerksomheden paa, hvad kvinderne selv har udrettet. Navnlig har jeg da troet at burde omtale dem, som gjennem skrifter eller foredrag direkte har fremhjulpet sagen, og dem, som har udmerket sig paa
