58
III.
(Danmark).
Under den politiske og sociale kamp, der navnlig i de sidste aar har gjort sig gjældende i Danmark, er kvindesagen omtrent det eneste spørgsmaal, ligeover for hvilket de stridende presseorganer gjennemgaaende har stillet sig venligt.
Den konservative «Berlingske
Tidende« og venstreorganet »Morgenbladet« samt andre blade, der indtager mellemstillinger, har her forfegtet de samme anskuelser.
Og først i den aller sidste tid
synes der at være opstaaet nogle betænkeligheder fra høires side, paa grund af socialisternes forsøg paa at give bevægelsen sit eget præg. Den tilslutning,
flertallet af de danske kvinder
yder sagen, giver løfte om, at den, om
end langsomt,
vil udvikle sig paa en heldig maade.
Og den sympati,
den møder inden forskjellige kredse,
har ikke mindst
bidraget til at gjennemføre vigtige forbedringer. Ved kong Fredrik den syvendes
love (af 29de
december 1857) om kvindens myndighed ved femogtyve aars alderen, om lige arveret for kvin de og mand og om den myndige kvindes adgang til at drive handel og haandverk, fuldbyrdedes betydningsfulde fremskridt. Kvindens adgang til forskjellige næringsveie fulgte snart efter. Der aabnedes hende leilighed til at indtræde i post- og telegrafvæsenet.
Hun fik ansættelse som vur
deringskone og som bjælperske for jernbanevogterne. Og foruden, som allerede tidligere, at finde beskjfrAr
