Side:Kvindebevægelsen dens udvikling og nuværende standpunkt.pdf/71

Denne siden er ikke korrekturlest

59 geise ved de

private skoler blev mange ansatte som

almueskolelærerinder.

(Det maa imidlertid bemerkes,

at almueskolelærerinderne i byerne kun faar en tredie part af lærerens løn og paa landet lønnes som under lærerne. har alene

En hæderlig undtagelse fra denne regel Kjøbenbavns

kommunebestyrelse vist ved

(1876) at bestemme, at den fast ansatte lærerindes løn skal være lige med den, læreren faar i begyndelsester minen.) Ved lov af 20de juli 1875 fik den danske kvinde adgang til universitetet.

Legater

og

stipendier

er

dog negtede hende; og skjønt hun kan studere de for skjellige grene af videnskaben (med undtagelse af theo logien), har hun ingen ret til embeder.

Den første

kvinde, der (1884) tog embedseksamen, havde helliget sig til de medicinske studier ; og hun har senere faaet ansættelse som kandidat ved kommunehospitalet i Kjø benhavn. 1885 underkastede den første kvinde sig den farmaceutiske eksamen. Samme aar immatrikule redes ti unge damer som studenter ved Kjøbenhavns universitet.

(Det samlede antal danske kvinder, der

har tåget embedseksamen, studerer og forbereder sig til at tåge artium, kan for ti den anslaaes til omtrent tretti.) Ved lov af 7de marts 1880 er der gjort et lidet skridt for at sikre den gifte kvindes stilling, idet hun har faaet raadighed over, hvad hun seiv

erhverver.

Spørgsmaalet om »særeie i ægteskabet* staar fremdeles paa dagsordenen; flere folketingsmænd og jurister ar beider for samme, og »Dansk kvindesamfund« har ved