sit gods, og at den fenitenaarige har ret til at disponere over, hvad hun seiv erhverver. 1868 blev
ægteskabslovgivningen
ledes at hustruen,
ora
ønskeligt,
forandret,
saa
kan forlange boet
skiftet og særeie indført. 1873 fik den ugifte, myndige kinde, enken og den fraskilte hustru ret til at stemme i kommunale anliggender.
Men først 1878 blev finlæn
derinderne berettigede til at arve lige med manden. Ved næringsloven af 1879 har kvinden faaet samme rettighed til at drive handel, fabrikdrift og haandverk som manden. Dog er adgangen til apothekernæringen og enkelte andre erhverskilder negtet hende. I telegraf- og postvæsenet er talrige finske kvinder be skjæftigede; andre har fast ansættelse som hjælpersker for jernbanens bestillingsmænd. Foruden de mange, der virker som lærerinder ved pigeskolerne. er en stor del
ansat
ved
gutteskolerne.
En
enkelt kvinde,
frøken Rosina Heikel, praktiserer som læge i Hel singfors. Skjønt Finlands universitet er lukket for kvinden, har
et par,
efter ansøgning,
tåge sin eksamen der.
faaet
tilladelse til
at
Den første af disse var Marie
Tschetschulen (1870), den næstp Irene Åstrom (1871).
Frøken Åstrom har senere (d. 24de mai 1882)
tåget doktorgraden med stor glans. Denne begivenhed feiredes ved en festlig sammenkomst i forenino-en »Hesperia«, ved hvilken leilighed et antal finlænder inder overrakte frøken Astrom et værdifuldt guldur med kjæde som tegn paa sin beundring. Flere kvinder. der senere har indgivet ansøgning
