68 delige undervisningsvæsen;
og saavel de fleste liøiere
pigeskoler som folkeskolerne er offentlige institutioner. Derimod er adgangen til flere erhverskilder van skeliggjort for kvin den.
Hendes ansættelse i post- og
telegrafekspeditionerne er, navnlig i den seneste tid, bleven indskrænket saa meget som muligt; og hun har ingen ret til at drive apothekemæringen. Enkelte kvindelige læger har en udbredt praksis, skjønt de mangler al anerkjendelse af staten og ude kikkende tør virke paa grundlag af den i det tyske rige gjældende »erkversfrihed« (Gewerbefreiheit). De mest fremragende blandt disse er fru Adams- Walter i Frankfurt am Main, samt fru Lemus og frøken Franzi ska Tiburtius i Berlin, der har oprettet en klinik for kvinder.
Saavel de kvindelige læger som
tandlæger maa underkaste sig sin eksamen i fremmede lande. Intet sted i Europa udøver kvindeforeningerne en større indflydelse end i det tyske rige.
Foruden
almindelige kvindesagsforeninger, fædrelandske kvmde foreninger og foreninger til fremme for den kvindelige undervisning tinder man i dette land talrige erkvervs foreninger, kunstnerindeforeninger, forfatterindeforenm ger, lærerindeforeninger, foreninger for kvindehgt haandarbeide og for kunstindustri, for fattige, for syge, for hjemløse
kvinder,
sædelighedsforeninger,
uddan
nelsesforeninger, foreninger for arbeidersker etc. etc. Det samlede antal tyske kvindeforeninger beløber sig for tiden til 5000. Af disse har en større del sluttet
