69 sig til »den almindelige tyske kvindeforening« i Leipzig, der ledes af fru Louise Otto-Peters*), medens en anden gruppe,
»de
fædrelandske
»foreningerne under
det
foreninger«
(ogsaa
kaldt
røde kors*) i Preussen
personlig bestyres af keiserinde Augusta, som trods sin nedbrudte helbred fuldstændig ofrer sig for sine pligter. Den betydeligste af de fædrelandske foreninger, der, foruden en hovedafdeling i Berlin, tæller 152 underafdelinger, er stiftet af hende.
Dens formaal er
i krigstid at sørge for de saarede; i fredstid soger den at afhjælpe nød, fremkaldt ved smitsomme sygdomrae, dyrtid, orersvømmelser, ildebrand eller andre ulykke lige hændelser, samt at befordre frem skridt paa syge pleiens omraade. Lignende foreninger findes desuden i Baden, Bayern, Sachseu, Wurternberg, Hessen, Mecklenburg - Sokwerin og Weimar.
Af disse er foreningen i Baden (stiftet
1859) den ældste og gbetydeligste.
Foruden at virke
for sygepleien arbeider den for den kvindelige opdra gelse, for kvindens adgang til selvstændige stillinger og for hendes deltagelse i fattigpleien. Flere tyske fyrstinder søger ivrig at fremhjælpe de kvindelige interesser; saaledes dronning Carola af Sachsen, der interesserer sig levende for kvindernes uddannelse, og storhertuginde Louise af Baden, som seiv "fører overopsynet over forskjellige anstalter og stiftelser, der arbeider mod samme maal.
- ) Se første afsnit (III): Kvindesagens forkjæinpere i Tysk
land.
