76 tildes
i Holand get
pa
og til
stode
ike
første van
(og
ofentligjr
fler
bar
blandt
støre
<;det
ligeds
at
at
udøve
ned
en
end der
sin
antl
bar
sig
med
bar
støre
universt
underkast
eksamn
damer
man
Emile
omtaler
stor
desun
dise,
udmerkls.
(siden
180)
de i fler
La
kvindebægls v ela
faet
i Belgin,
yes
nav
hensdr
ike
udret
kvindespørgmalt. blev enrgisk
for
forkjæmpe
skyted
et E.
opmuntre
Butlers
anliged.
mange
vist
opbævelsn bar
den det
antl mænd
som lovbe
«britsk
tilhængare,
og
optræden og
at
sig
af
personlig kvinder
for til.
og
betydlig
ban
frem
bidraget
Idethlag forbund»
Josephin
han
kvinderp,
for
usædeligh. kontieal
til
har
abnet
tør
forbigaes
megt
Saleds universt
det
182
i telgrafvæsn.
bar
har
agter syne
mange,
besta
Nar
fru
og
belgirnd
de
enklt
ansætel
en
afhnd sig
studier pa
Et
lægekunst.
underkast
farmceutisk Og
om
har
læge.
tilrækngsaf diet.
vider og
naturbisoke
prøve som
er
sig
verk
universt
læge studier
udanet
Blocq
sig
t e) sine
universt
fortinlge
Leoplcin
De
senr
intersa af
belgisk
ens 1874
udenlask
Forfateind
har
fornylig
i Bern,
til
benyt.
begyndt
andre
sæte
byg
oflciet
sterk
indtl bun
forskjelig
1876
blevn
Diest;
universt
inger
endu
der
er
Belgins
ved
lande)
universt,
kvinder,
Isola
andre
lovbg.
Adgane
ved
i enklt
Napolens
i Belgin til
arbeid
for
