Side:Kvindebevægelsen dens udvikling og nuværende standpunkt.pdf/91

Denne siden er ikke korrekturlest

79 1869 tilstodes der dem adgang til at underkaste sig de forskjellige eksamener. Og 1873 offentliggjørdes en bestemmelse om, at kvinderne ved universitetet skal nyde fuldstændig samme rettigheder som mændene. De andre læreanstalter fulgte snart Zuricks eksem pel, først Genf, senere Neufchatel og endelig Bern. Og det stigende antal, der søgte did, vakte ogsaa i andre lande ønsket om at aabne universiteterne for kvinden. Af de sckweizerske universiteter er Zuricks i reg ien sterkest besøgt af kvindelige studerende, og idethele synes flertallet at foretrække de tysk-schweizerske for de fransk-schweizerske. Den første kvinde, som overvar forelæsningerne i Ziiricb, var en russerinde *) ; og de fleste kvindelige stu denter er hidtil komne ira Rusland. Schweizerinderne seiv nærede i begyndelsen liden interesse for studierne; men i den seneste tid er deres antal steget i høi grad. Fru

Marie

Goegg, født Pouchoulin, er den

sckweizerske kvindebevægelses ivrigste forkjæmperinde. Hun udstedte 1868 et opraab til kvinderne af de for skjellige nationer om at stifte en international forening. Ideen hertil havde bun kentet ved fredsforeningens møde i Genf (1867).

Hendes opfordring fandt tilslutning,

og stifterinden udnævntes til foreningens præsident. Et af de første skridt, bun i denne egenskab fore tog, var at benvende sig til fredsforeningen med an modning om at faa adgang til den kongres, der samme aar skulde aiboldes i Bern.

  • ) Se (XII):

Rusland.

Andragendet blev bevilget.