Side:Kvindebevægelsen dens udvikling og nuværende standpunkt.pdf/98

Denne siden er ikke korrekturlest

86 Spørgsmalet

om

reist

og

syne

skjønt

at

Paul til

er

støre nylig

vilde den

give

det

forudse,

støre

imdlert

inters.

at

kvinder

Og

»dersom

man

stemr, og

at

er

og ytred,

republikns

ønske

stemr

vinde

Bert

bliket

kvindes

for

vilde

man

give

samvitgkedfrln

at

øie

fi.endr«,

den

næste

genratio

vil

fa

sit

opfyldt. Skjønt

kvinder

seiv

at

stem,

mer.

se

Den ar vides,

har at

adgn

de første,

stem

i

Michel,

radikles

der

keltind,

som

i byradet

til

modtage

Louise

været den

faet

underti

bekjndt

har

indvalgt

ike

de

noksm

mange vidt

endu

(180)

af

Paris;

sit

hun

i

var, parti

sa

ønsked

opnaed

dog

ike

stemflrhd. 18 sel

fik

i den

Hile

departmn)

by

tre

radsvlgen.

I som

damern de hed

have

og

først

Rouzade,

tid syv

inde

Nano

ind

kvinde,

femti

Fleury,

made

Léonie blevn

(Paris). er

(185)

indvalgt

valgt

En

ande, til

lære medl

af

skoleradt. I

literaun

savelom

se

uden

stemr

Bercy

i

dokument det«.

en

og

i Quartie

skateydrn

gjenmlæst er

at

ængsteli

antirepublk

have

siden

med i byradet

en

by

vælger,

»med af

et at

kort

til sine

de,

de

anvedls

underskvt

nøiagt For

stemr

v ilce

valgt

aldrig

Mo

fremhævd valgte,

over

aldrig nate

fem

til

blevn vaget

peng,

liver

og

taksigelrv ofentligjrd,

var

have

(Meurth

damer

en

senr

dersom

Thorey

i journalistke

har

mange