stændigheder eller Usandheder, vilde hvert Selskabets Medlem foragtet afskyet den. Maatte man ikke tro, at Norge var at ansee som en Provinds i fuldt Oprør, naar et Selskab af den Natur ikke maa læse eller bedømme et Manuscript, fordi det maaskee kunde indeholde utilbørlige Ytringer? Og saaledes denunceres i Videnskabernes Selskab det hele Folk af en Landsmand af en høi Embedsmand, som selv daglig er Øievidne til, at hver Mand brænder af Iver for Kongehuset!
Min, som jeg tror, billige Indignation over en saa utidig affecteret Aarvaagenhed kunde lede mig forvidt. Men saameget tør jeg sige: Spot og Skjændsel over hver den som søger at gjøre uskyldige Borgere mistænkte!
Jeg formoder, at det Kgl. danske Cancelli underdanigst tilsender Deres Høihed det Hele og underkaster det Deres høie. Bedømmelse. Om Afhandlingen er uskyldig eller ikke, veed jeg ikke, da jeg ikke har læst den. Men i sidste Tilfælde kunde den alligevel trygt været betroet Selskabet, der sikkerlig med Væmmelse vilde forkastet den. Jeg kan ikke andet end ansee det passerede for Videnskabernes Selskabs Grav. Det er derved beskjæmmet, gjort mistænkt, frakjendt egen Dømmekraft, behandlet som en farlig Bande. Antog det et uanstændigt Skrift med strafværdigt Bifald, da fortjente det slig Behandling, men da var det og tidsnok at bruge den.
Om min Varme for Kongehuus for Fædreland, for Videnskabernes Selskab skulde gjort mig det umuligt at veie mine Ord i dette Brev, vil Deres Høiheds ædle Hjerte naadigst undskylde.
Underdanigst
Bugge.
- Trondhjem 27 Novbr. 1807.
