Gøtheborg 15 Sept. 1784.
- Bedste Ven!
– – – – Nu haaber jeg Du har modtaget mit Brev med Bull fra Throndhjem: „Bor jeg paa det høie Fjeld“ etc. har jeg hørt synge og selv sunget mange Gange. Saavelsom og:
Skaal for hver en ærlig Sjel,
Mellem Norges Bjerg og Fjeld
Skaal for hver myndig Pige,
Naar hun dydig er tillige.
Skaal for Bonde, Borger, Helt,
Sømand. Præst, Soldat i Feldt,
Ingen Rang og Stand at glemme,
Som vil Norges Vel forfremme.
Skam og Last faa den, som tænker
Nye Trængsels Byrder op,
Den som smider Handlen Lænker,
Smid ham fast til Dovres Top.
Lad ham uden Viin og Ven
Tage af Gjengjældelsen
Samme Skaal, som han iskjænker
For en arm og hungrig Hob.
Da denne første Gang blev sungen i et Selskab, som forrige Stiftamtmand Levetzau i Christiania beærede med sin Nærværelse, lo han. En vis Person sagde til ham høit: „Lee ikke Deres Exc. Det er min Salighed Dem, man mener.“ Levetzau var meget ilde lidt af Kjøbmandsstanden med flere. – At jeg ellers sang det med: Ingen Rang og Stand at glemme, som vil Norges Vel forfremme, maa Du i patriotisk Iver ikke ærgre Dig over. Nordmændene have beviist mig meget godt, og jeg kan ikke andet end beundre og elske deres ædle Tænkemaade. Kort jeg holder Suhm nu mere tilgode end før, at han saa idelig taler til Nordmænds Priis. Men det forstaar sig, mit Fædreland gaar for alt.
