Bergen 2 Decbr. 1797.
– – – Lofthuus, som i Christiania døde i Arrest, har man hemmelig sat et Æreminde paa hans Grav, hvilket Øvrigheden i mine Tanker gjør vel i at lade, som den ei veed af. – – –
Naar man kommer paa Fjeldet en halv Miil fra Nystuen, ligger der en Kirke, som bærer Navn af St. Thomas, hvori der prædikes kun een Gang om Aaret ved St. Hans Dags Tider. Den er en liden, meget forfalden Træbygning. Skydsgutten aabnede Døren med sin Tollekniv og saaledes kom jeg ind i den. Den er rundt omkring indvendig behængt med Billeder, som Bønderne klistre paa Kistelaagets indre Side i Danmark. Jeg lagde Mærke til et, hvorpaa Christus og K. Christian 4 forestilledes. Christus sad med en Seiersfane i Haanden. Underneden stod: I denne Skikkelse aabenbaredes den Herre Christus for Kong Christian 4 etc. Paa Kirkegaarden begraves de, som i Sneefog sætte Livet til paa Fjeldet[1]. Midt paa Fjeldet er et Skjeltegn opsat imellem Agershuus og Bergens Stist. I Maristuen paa den nordre Side af Fjeldet eller rettere den nordvestre, er paa offentlig Bekostning indrettet en god og bekvem Gjestestue med gode Sengklæder og Møbler ved General-Veimester Major Hammers Foranstaltning. – – – – I Bergen er jeg bleven modtagen med megen Høflighed og Godhed. Det er en munter og ganske behagelig By, mere munter end Christiania. – –
Din Ungdoms trofaste Ven Schydtz.
Bergen 6 Januar 1798.
– – –
„Nouvellen“, det er en skreven Avis fra Kjøbenhavn[2], fortæller med sidste Post, at Frankrig paastaar, vi skal erklære os imod England eller modtage Krigserklæring af Frankrig. Er dette