Rygte sandt, vil nok det franske Parti tabe mange Venner i Danmark og Norge. Da siger jeg, som Nordahl Brun sagde Juledag i sin Prædiken. Jeg husker ikke nøiagtig de stærke og skjønne Udtryk, han brugte, men det veed jeg, at ingen General kunde i stærkere Udtryk opfordre til modigen at stride, naar det gjaldt Fædrelandets Frihed, Ære og Selvstændighed. Han sluttede med de Ord: Da Brødre ville vi tilraade hinanden: „Lader os seire eller døe“.
– – Det dramatiske Selskab har nylig spillet Pigen af Marienborg og Silkeskoene. Det første Stykke saa jeg. Det blev spillet overmaade godt, især Cathinkas og Præstens Rolle. – –
Bergen 24 Novbr. 1798.
– – Vi have desværre ingen skreven Avis mere i Bergen, da Fuldmægtig Kornerup har frasagt sig dens Udgivelse. Byrygter gaa vi altsaa glip af. – – Besøg os til næste Sommer med din Kone; en Søreise til Bergen koster ikke mere end en Landreise til Fyen.
8 Decbr. 1798.
– – Tak for din Udsigt over Nordens ældste Poesi. Den var mig i mere end een Henseende meget kjærkommen. Jeg finder i Tilskriften paa mit Exemplar Beviis paa dit Venskab og i Indholden Underviisning om det, hvori jeg forhen var meget ukyndig. Du har paa eengang glædet og gavnet mig. Jeg er stolt af dit Venskab og Brun, Zetlitz, Frimann kan ikke med større Fornøielse læse Tilskriften til hver især, end jeg læste: Til min Ven Schydtz fra R. Nyerup. – – Brun er Zetlitz’s Velgjører fra Skolen af og bærer næsten Fader-Kjærlighed til ham. Jeg har hørt Brun meget berømme for Godgjørenhed. – –
15 Febr. 1800.
Kjæreste Ven! Paa det, at Rygtet ikke skal afmale Dig Bergens nye Ulykke værre end den er, og gjøre Dig uden Aarsag bekymret for din Ven, melder jeg Dig, at jeg ikke har lidt noget ved
