alt for at vedligeholde Fred, af Kjærlighed til Danmark, af Mod og Lyst til at forsvare Fædrelandet.
Jeg har aldrig seet saadan Enthusiasme, som opflammedes ved Efterretningen om Slaget med Englænderne. Man glemte det ubodelig store Tab, Bergen har lidt ved dens mange Skibes Anholdelse og Handelens Standsning. Man tænkte ikke paa, hvorledes det vil gaa os, om vi i Sommer ingen Tilførsel faa af Kornvarer. Ny Iver oplivede enhver til ligesaa djærveligen som de Danske at tage imod Engelskmanden, om han skulde ville gjæste os. Saavel Civile som Militære øve sig daglig i Vaaben. Endeel Indbyggere have flyttet deres kostbareste Sager bort. Det undværlige indpakkes i brandfrie Kjældere. De hjemmeværende Skibe henlægges i en for Fienden utilgjængelig Havn, der er lige ud for mine Vinduer, at han ei skal brænde dem op. Der anlægges flere og flere Batterier. Kort sagt, vi belave os paa at modtage Fienden saa godt som muligt.
20 Febr. 1802.
– – – Skriver Du til Worm, saa hils ham fra mig og tak ham for Juvenal. Jeg har læst hans skjønne Oversættelse og Anmærkninger med megen Fornøielse.
– Bønderne i Leirdals Præstegjeld i Bergens Stift, hvis unge Mandskab nu første Gang skulde udskrives til Krigstjeneste, vilde ikke aflægge Eed, saa Sessionen maatte hæves uden at have udrettet noget. Denne Opsætsighed kan nok Regjeringen ikke lade gaa saaledes hen.
24 April 1802.
– – – Bøndernes Opsætsighed i Leirdal mod at lade sig udskrive grunder sig alene deri, at de hidindtil have været frie, rimeligviis fra ældre Tider for at faa en Fjeldegn bebygget. Deres Privilegier ere ikke blevne stadfæstede af denne Konge, og altsaa kan de ikke med nogen Grund beraabe sig derpaa. Regjeringen kan og bør i mine Tanker ikke lade deres selvraadige Tanker gaa ustraffet hen, og den vil nok vide at bringe dem til Lydighed. For nærvæ-
