lettroende Alder udvandre til en Stad, hvor de tidt intet Tilhold hos kyndige og veiledende Mennesker have, ingen Opmuntring eller Anledning til at nyde værdig og hæderlig Selskab, intet Exempel for fri og ærekjær Fremstræben paa Videnskabens Bane have. Det, som herhid hører, blev sagt med kjærlig og for sen unge Herre kjelende Frimodighed og stærk Colorit, men Taleren gav et Ord, som jeg ikke veed, om han havde Fuldmagt til at give: „Vi begjære ikke Penge, Midlerne til at skaffe os et Universitet, have vi hos os selv.“ Kan nok være, men det er for denne Gang og for temmelig langt hen endnu i Utide at tale om Midlerne, om Udførelsen, da vi endnu med Varsomhed og Klogskab maa arbeide os frem for at faa kun nogenlunde Løsnelse af vore Trældom Lænker. Fy den stygge Væsen med den Russexamen og de Russecollegier, at de stakkels Trønders Børn for dem skal trækkes ned til Kjøbenhavn. Hvad Kronprindsen sagde til vor Trang, til vor Videnskabs- og Opdragelsesvæsens Slaveri? De skal faa at see, at han faar fat paa den Slendrian, saavelsom paa de andre. Nu reiser han ned til Eder, gode Brødre. Idag er han i Røraas Gruberne. Gud lede ham over Fjelde, gjennem Have og alle hans Fyrste- og Menneskevandrings Baner til Held og Hæder for os og Salighed for ham!
(Et Brev af 31 Decbr. 1791 er teml. irrelevant).
Throndhjem 13 Decbr. 1793.
– – –
Her følger nu det sidste Stykke til Vidensk. Selsk. Skrifter, tredie Saml. 1 Bind, nemlig vores Legatarius Justitsraad Hammers[1]
- ↑ Den bekjendte Christopher Hammer, der 1804 døde paa sin Eiendomsgaard Melbostad i Grans Prestegjeld paa Hadeland. Hans kortfattede Biographi læses i T.hjemske Videnskabsselskabet Skrifter i 19de Aarh. 1,224 fg. Han havde allerede 1781 testamenteret dette Selskab betydelige Midler under Betingelse af, at det skulde udgive hans Skrifter, hvilket endnu ikke er skeet, og hvilket har været Kilde til mange Forlegenheder for Selskabet, saasom H.s Skrifter ere af lidet eller intet Værd, men Forpligtelsen til deres Udgivelse alligevel er tilstede.
