min Pligt og Lyst at paaskjønne, henlever til Døden med den dybeste Respect
„Deres Kongelige Majestæts
„allerunderdanigste og troeste Undersaat
„M. Jacob Nicolai Wilse“.
- Velbyrdige, Allerhøistærede Hr. Secretære Nyerup.
Deres Velb. modtage herved min Tak for mig under mit Ophold i Kjøbenhavn viist Agtelse. Min Reise fra Kjøbenhavn hertil varede netop under afvexlende Fare og Stormveir 3 Uger; den 16de December ankom jeg til Edsberg Prestegaard og blev der af Hr. Prof. Wilse modtaget paa en for mig smigrende Maade, som jeg neppe kunde formode; hos denne ypperlige, i Sandhed sjeldne Mand agter jeg at forblive Vinteren over, til jeg i næste Foraar agter at begive mig til Kjøbenhavn for der med al mulig Flid at kunne faa Attestats fra Haanden.
Rysbenævnte Professor kjender De saavel af hans mange lærde, med megen Flid samlede Arbeider, som og ved Brevvexling, men neppe vil De forestille Dem, hvilken betydelig Mængde Professoren har af endnu uudgivne, meget vigtige Forfatter-Arbeider. Det gjør mig derfor meget ondt, at en Recensent i en nylig hidkommen Recension over Skrifter i den norske Universitetssag saa kan overtale sig til at tilsidesætte den Agtelse, der unegtelig skyldes en Prof. Wilse som for hans udgivne Arbeider, saa for til endog Beundring udviiste Iver for den norske Universitetssag. Han fortjente ærefuld Opmuntring, men
- ↑ Denne Jentoft, af Fødsel en Nordlænding (fra Lofoten) besad gode Kundskaber i sit Fædrelands Topographi og stod i Forbindelse med Nyerup, J. C. Berg m. fl. Han drev det dog ikke til nogen Stilling i Verden og døde som en gammel Studiosus perpetuus i Kjøbenhavn 1831. (Cfr. Erslews Forf.-Lex.)
