sit eget Bibliothek og er altid villig at svare, naar der er noget, jeg har at spørge ham om. Denne Artighed skylder jeg udentvivl et Brev vores udødelige Kammerherre Suhm var saa god at give mig med til ham. Jeg kunde aldrig have Brev med fra nogen med større Fordeel, thi han var kjendt og agtet af alle. Det første, man bliver spurgt om, naar de hører, man er dansk, er, hvorledes Kammerherre Suhm lever, og hvorvidt han er kommen i den danske Historie, det vil da sige, hvorvidt han har færdig i Manuscript, thi hvad der er udkommet, er her, og overhoved er den danske historiske Literatur her paa Bibliotheket temmelig complet, og adskillige af Professorerne kan læse dansk. Jeg har blandt Professorerne her truffet Prof. Heeren, temmelig vel underrettet om Danmark. Prof. Schlözer læste et Collegium over den nyere Universalhistorie, og var i 3 Timer færdig med den danske Historie. Da han kom til den oldenborgske Stamme, sagde han: De behage blot, mine Herrer, paa Fingrene at tælle Christian – Frederik og tænke Dem under disse Navne en Række Despoter, som har arbeidet paa at ruinere sit Land, og De har hele den nyere danske Historie. Af alle Professorer er her ingen, som læser over den franske Revolution. Spittler læste derover, kort førend han blev kaldet herfra, og havde 450 Tilhørere. Alle Professorer ere i høieste Grad aristokratiske. Heyne kan neppe tale om den franske Revolution uden at blive bragt i Hidsighed. De ere færdige at tænke som en Hesser, jeg forleden hørte paastaa, at alt lod sig forstaa i denne Revolution, kun ikke dette, hvorledes nogensinde et Land kunde regjeres uden Konge. At Danmark, hvilket priistes overalt, vil indskrænke Pressefriheden, som de, jeg haaber urigtig, har hørt, tror de, er rigtigt; den ansees for Kilden til alle politiske Ulykker. Et ligesaa comisk som outreret Exempel paa Aristokrati og det af en fri Rigsstads Borgere mødte mig paa Veien.
– – – –
Deres Velbaarenheds ærbødige og forbundne Tjener
G. Sverdrup.
