stig over denne vore lærde Landsmænds Maner. Især Fichte, som i alt er en Skræk for Gud og Mennesker. Han er en sand Terrorist blandt Philosopherne, og naar Philosopherne her nævne ham, ryste de. – – – – – At Wolff skal til Kjøbenhavn, har jeg først hørt af Heyne. Han undrede sig over, at man vilde sætte W. som Formand i Skolekommissionen, (saa heder det her); de Danske kunde ikke godt fordrage Fremmede, sagde han. Gid det var sandt tænkt. Was sagt aber der ehrliche Moldenhawer dazu? sagde han endelig. Heyne har meget fordeelagtige Tanker om Moldenhawer og troede, han kunde bestyre de Ting uden fremmed Hjelp. Det samme tror jeg ogsaa. Han roste imidlertid Wolff og er i den Henseende fornuftigere end Voss og Wolff, som blive syge, naar de høre Heyne nævne. Jeg har stor Agtelse for Wolff og anseer ham for den største Kritiker for nærværende, men det er en Ting, som ikke lader sig lære saa let af andre, og hans Skrifter kan man jo læse i Danmark. Det Spørgsmaal, De gjør mig, om ingen Dansk kan tyde en græsk Autor mere, er gjort mig hundrede Gange her, og har sat mig i ikke ringe Forlegenhed, thi at fortælle dem, at den ene af vore virkelige gode Grækere læser Luthers Katechismus for Matrosdrenge, at den anden læser a–b–c for Prindser[1], at den tredie, som med hans Forelæsninger over Tragikerne opvakte det almindelige Ønske, at han maatte blive ansat som græsk Professor, er ansat i et andet Fag og ved Wolffs Komme udelukt derfra, tillader min Patriotisme mig ikke. Imidlertid staar den Sandhed fast, som jeg tror at have læst hos en af vore Digtere:[2]
- Al vor Fortræd er tydsk. – – – –
Gøttingen 8 Marts 1799.
Jeg har altsaa for dennesinde opgivet Pariserreisen og en meget fordeelagtig Compagnon fra de franske Grændser. – Jeg anseer Dr.
