Nyerups (senere) Svigersøn. Om ham see mine Forord til denne Samling.
Christiania 29 September 1798.
Jeg kommer nu ligefra en Reise, som vi har gjort omkring i Stiftet og sætter mig i dette Øieblik ned for at fortælle Dem, at man lever charmant i Christiania, NB. naar man er addresseret til Kammerherre Anker. Jeg har ikke havt Begreb om den Høide, hvortil den norske Hospitalitet kan stige, før jeg lærte ham at kjende. Jeg vil ikke tale om, at han strax ved vor Ankomst forlod fine Post-Forretninger for at tale med os, vise os sit Bibliothek, Mineralie-Maleri-Samling etc., at han strax indbød os til at see nogle Kunster, som vel vare slette, men dog kostede ham ligesaameget, som om de havde været gode, til et Aftensmaaltid samme Aften, og næste Dag til Middag og Assemblee om Aftenen, men at han efter et blot løselig henkastet Ønske forlod Forretninger og alt, for at føre os omkring i Landet, til Eidsvold Guld- og Kobberverk, Hurdals Glashytte etc., det er det, som sætter mig i Forundring, og naar man saa lærer at kjende Mandens fortræffelige Characteer, faste Sjel og Munterheden ikke at forglemme, faa maa man elske ham og kan ikke andet end tilgive ham den lille Forfængelighed, at han saa gjerne taler om sig selv og fine Verker. Det var temmelig meget, om en enkelt Mand, men De maa vide, at jeg kommer nu ligefra Reisen, hvor jeg har været Vidne til, hvad Manden har gjort og hvad for utrolige Chicaner han har at stride med. Vor Reise her til Byen var ikke aldeles saa morsom. Vel fik vi at see duelig høie Fjelde, urimelig smukke Situationer, pyntelige Mænd og fælt til vakre Genter, men det kunde ikke forslaa til at formilde Veienes Ubehagelighed, som vi maatte døie fra Kl. 5 om Morgenen til 10 à 12 om Natten uden at have lagt mere tilbage om Dagen end 6 Mile. Ved saadan Sneglegang krøbe vi igjennem 50 norske (omtr. 80 danske) Mile, for det meste paa Hesteryg, og De kan da let tænke, hvormange forskjellige Slags Mennesker, vi i den Tid fik see, fra de smaa
