Folks Ædelmodighed er bleven noget kjølnet ved andre nysforegaaende Subscriptioner, endskjønt for Uværdige. Det fornøiede mig, at Hr. Werlauff kom til Bibliotheket. Han vil benytte sig af dets Skatte. Mit Brev, hvor jeg tillige sender det forlangte om Pontoppidans og Langebeks Strid, haaber jeg han har faaet. – – –
Fra Provsten Wille i Throndhjem havde jeg nylig Brev. Han spørger, om jeg ikke paa Kongens Bibl. har seet tvende Efterretninger om Thelemarken eller Bratsberg Amt, den ene af Amtmand Christian Berg, forfattet omtr. 1728, den anden forf. omtr. 1760 af en Prest Luth (jeg formoder den Ditlef Luth, som 1769 blev Sogneprest til Moland). Det sidste Skrift siger W., han selv har seet i sin Barndom, og at Kjendere beundrede det, da Luth var vor norske Worm (denne Sammenligning gjælder vel den gamle Oluf W.), den lærdeste Oldgransker som Landet maaskee har eiet. Enten fik Boghandler Pelt, lægger Wille til, dette Skrift, eller Rothe paa Børsen, der har ladet det forgaa, eller kom det ind i Thotts Chaos af Haandskrifter. – – Wille har just under Hænder sin Reise gjennem Thelemarken, da det første Oplag forgik i Kbhvns. Ildebrand.
Et Uveir trækker uden Tvivl op over L. A. Rodtvitts Hoved for hans Anmærkninger om det Bergenske Seminarium i Digtet Bergen, som er trykt i 22 Hefte af Topogr. Journal. Lector Arentz i Bergen Ephorus Seminarii har opfordret de dirigerende Medlemmer at opgive Forfatterens Navn, som han formodede de havde forsynet sig med, da de ellers selv kom til at svare til de der anbragte Beskyldninger. Det er af hans Brev tvetydigt, om han blot vil skrive imod Forfatteren eller tillige sagsøge ham som Calumniant. Skulde Rodtvitt træffes paa Bibliotheket, hvor han i min Tid kom næsten dagligen, udbeder jeg mig paa hans Vegne. De vil lade ham dette vide at det ikke uventet skal bryde løs[1].
Treschow var jo dog ikke ældste Medlem af det danske Selskab. Kan Thorkelins Optagelse deri udrette saa store Ting, at Magasinet
- ↑ Denne Laurids Augustinus Rodtvitt, født paa Søndmøre, blev 1800 Prest i Norge. Rector Arentz svarede ham i Top. Journal 25 Hefte, 166 flg. paa de omtalte Ytringer i Journalens 22 Hefte.
