som betage mig Tiden fra det literære, deels har jeg meget at lære, og deels er min Stilling nu saa uvis, at jeg ikke veed, hvorlænge jeg bliver her: naar jeg kunde faa mine Sager i saadan Rigtighed at jeg havde noget vist at soutenere mig med i Kjøbenhavn, reiste jeg til Foraaret for at læse til juridisk Examen, den jeg engang har været saa daarlig at lade mig distrahere fra. Rohde[1] er rigtignok ankommen med samt sin Disputats, den jeg ikke har læst, jeg har engang været i Selskab med ham hos Dr. Treschow. Biskop Balle skal især have bragt ham til at tage imod denne Post, for at have en med Salvelsens Aand nogenlunde udrustet Lærer i den hellige Skrift: Balle skal have været meget glad, da Dr. Treschow ikke vilde paatage sig Theologien; maaskee er han Balle for meget Genie til at kunne besidde den fornødne Salvelse, eller maaskee for Humisk. Rasmussen kjender jeg fra Kjøbenhavn, det er min gode Ven. Sverdrup har jeg i Kjøbenhavn talt med, kjender dog ikke specielt til ham. Hvorfor mon man imod hans Tilbøielighed har forceret ham til at tage mod den historiske Post? – Mine for Deres Velbaarenhed tilkjendegivne Grunde bestemme mig fremdeles til ikke at passere for Autor til den Ankerske Biographi, da jeg ikke er det, ligesaalidet som Deres Velbh.: maa derfor renoncere paa den Ære, i hvor vel Biographien er skreven. Middelveien bliver nok at sætte paa Titelbladet: „Indsendt fra Hr. Kammerherre Anker i ...... Maaned 1799“. Derved tror jeg ikke Septemberlovens Bud er illuderet, og Sandhed er heller ikke traadt for nær. Det er nu længe, siden jeg saa Anker, jeg bor desuden ikke i Byen. Jeg ved pro tempore intet at lægge til i omtalte Biographi. – – –
Borre Kirkebakke pr. Tønsberg 1 Febr. 1804.
– – – Blandt de Pjecer, som jeg (i Catalogen over Ul-
- ↑ Dr. Ulrik Andreas Rohde, en Bergenser, var Overlærer i Christiania Skole 1799–1802. Han døde som Rector for den (senere nedlagte) lærde Skole i Nyborg 1816. En lærd Mand, men en stor Pedant. I en utrykt Memoiresamling forekomme adskillige morsomme Træk om ham fra hans Liv i Christiania.
