tionen i Norge, det slutter jeg deraf, at den i bemeldte Magasin. Pag. 214 i Noten anførte Relation fra Geble Pedersen, dateret Oslo, Løverdag næst efter Petri & Pauli[1] ikke er brugt eller kjendt af Hr. Münter, thi den gjemmes i Archivet, og min Kundskab til den grunder sig paa en Emnet deraf, som findes i Geheimearkivets Registratur over Norvegica, som Hr. Justitsraad Thorkelin havde den Godhed at laane mig, men at eftersee selve Documentet dertil fik jeg ikke Tid, og nu lader det sig ikke engang gjøre.
Gulli Gaard pr. Tønsberg 31 Octbr. 1806.
– – – – – – – – – – – – – – – – – – –
De bærer ikke Tvivl om, skriver De, – om „mine daglige Offere paa Fædrelandets historiske Muses Alter“. Desværre! jeg saar andet at gjøre end at amusere mig med saadan Dyrkelse. At skrive Skjøder, Obligationer o. d. for Folk, at afsige Domme og Eragtninger, consulentibus consulere, behandle Skifter og andre daglig i min Embedsvei faldende Forretninger, see det er min daglige Syssel, som levner kun liden Tid til at opofre sig for Historien eller til Studeringer. Dertil kommer Gaardsbrug m. m. Liden Tid faar jeg tilovers at læse. – – – (G. L.) Badens Norske Historie har jeg læst, et Arbeide, som mig synes, han fortjener stor Tak for. Stilen er det eneste, som ikke duer deri, overalt synes mig, at Foredraget i hans Afhandlinger, som har Undersøgelser til Gjenstand er heldigere end i hans egentlige historiske Skrifter, dog er den Norske Historie meget bedre i dette Tilfælde ene den Danske. Jeg veed ellers ikke, hvorledes Baden faar Tid til disse sine virkelig lærde og grundige Arbeider, men udentvivl bekymrer han sig mindre om sit juridiske Embede, end det for hans egen Skyld var at ønske; i det mindste maa man slutte dette af Høiesterets Sagerne i Berlings Aviser. Hidindtil har jeg sluppet meget godt; af de Sager jeg som Sorenskriver har behandlet, har hidindtil kun een Justitssag været for
- ↑ Er nu optagen i Dipl. Norv. 1, No. 1091.
