Høiesteret, og der blev Dommen stadfæstet, og i en Civilsag, hvori jeg var Sættedommer ved Overbirkeretten, blev min Dom ligeledes stadfæstet i Høiesteret.
Et og andet ubetydeligt historisk Arbeide, som jeg i Kjøbenhavn havde fattet Ideen til, f. Ex. om det forrige Gymnasium i Christiania, har jeg vel ikke opgivet, men dog endnu ikke fundet Leilighed til at bringe til Ende. Faar jeg gjort noget ved Stykket om bemeldte Gymnasium, maaskee Hr. Secretair Werlauff for gammelt Venskabs Skyld torde skaffe det en Plads i Ny dansk Magasin, som jeg af deres Brev erfarer nu er faldet i denne anden Langebeks Hænder.
– – – – –
Arendt[1] kalder De den lærde og galne, den sære og tvære. .Han besøgte mig ifjor Bededagen, spadserendes i et hæsligt Føre. Da han kom lod han indsende sine Attester og Anbefalinger. Han var mig tilforn ikke bekjendt uden af nogle Ord. De engang lod falde om ham, og hvad Naturforskeren S. Rathke fortalte mig. Dette gav mig ikke megen Lyst til at indlade mig med ham, og min Kone, som just var tilstede, da han lod sig melde, vilde ikke jeg skulde have taget imod ham, da hun havde hørt saa meget ufordeelagtigt om ham, men dette syntes mig var uhøfligt, hvorfor jeg modtog ham, og han
- ↑ Martin Friedrich Arendt var født i Altona 1773, studerede først ved sin Fødebys Gymnasium, derpaa i Gøttingen og endelig i Strasburg, hvor han dyrkede Botaniken. Han kom derpaa til den botaniske Have i Kjøbenhavn, og begyndte der samtidig at studere de arnamagneanske Sager paa Universitetsbibliotheket. 1797 var han i Finmarken. Aaret derefter begyndte han antiqvariske Reiser, (meest tilfods) i Norge, tildeels ogsaa i Sverige, hvilke han i adskillige Aar fortsatte. 1819 forlod han endelig Norden og streifede nu om i Tydskland, Schweitz, Spanien, Ungarn og Italien, hvor han døde i Nærheden af Venedig 1823. Bergs (og senere N. Schyttes) Breve i denne lille Samling meddele ikke uinteressante Bidrag til denne lærde, men derhos cyniske og personlig ubehagelige Mands Characteristik.
