Side:L. Daae - Udvalg af Breve til Professor R. Nyerup.djvu/70

Denne siden er ikke korrekturlest
62

Oplysning Efterretningen om det forrige Gymnasium i Christiania har jeg ikke glemt, ligesom heller ikke Efterretninger om norske Sædegaarde, men det sidste fordrer meget Arbeide at ordne og sammensætte. Dette samme gjelder og om en Efterretning om Skatteskylden i Norge, som jeg ogsaa i Kjøbenhavn samlede Materialier til, og hvis Udgivelse vist vilde medføre Nytte, da Folk i dette Fag, som dog angaar enhver Foged, Sorenskriver, Amtmand og hver Bonde, vandre saa at sige i Mørkhed til Skade for deres Embede. Botins Skrift om Svenska Hemman vilde være mig til Nytte i denne Materie, formoder jeg, om det ellers kunde overkommes.

Den grundlærde Cyniker Arendt kom i forrige Maaned til Gulli til min store Forskrækkelse, thi da han har at udsætte paa alle og er dertil et modbydeligt Væsen, undres De ikke paa, at jeg med dybeste Respect for hans Lærdom, dog ikke ønsker at see ham eller have ham til Huse. Han er ingensteds lidt og lider nok ingen. Han havde Rasks islandske Grammatik i Lommen, hvilken ikke fyldestgjorde ham. Han har nu kun et Øie. 1805 syntes mig, han havde begge. Jentoft var han ikke tilfreds med, overlader Dem saa meget af sine Samlinger. Overalt fandt De slet ingen Naade for hans Øine; Gud veed, hvad De har fortørnet ham med. Werlauff havde intet Hoved etc. Mon Arendt ikke har en Skrue løs? Hvad mon han soutenerer sig med? Almisser vil han dog ikke allesteds tage imod. Han lever et elendigt Liv; man kan ynkes over hans Stilling, det er ligesom hans Haand er imod alle og alles imod ham.

De skriver, at Andersens Bogsamling skal komme til Norge. Gid det var saa vel; hans Haandskrifter især ere af meget Værd, da de indeholde iblandt andet Udskrifter af de ældre Cancelli-Registranter m. v.[1] Norge vedkommende og passede derfor godt for det

  1. Som bekjendt udgjør den 1810 afdøde Cancelliraad Halvor Andersens meget betydelige Bogsamling en ikke liden Deel af vort Universitetsbibliotheks Stamme. Bibliotheket kom dog ei i Besiddelse deraf, førend det havde udholdt en Proces med Arvingerne. Andersen var født paa Thoten 1745, men havde lige siden 1771 opholdt sig i Kjøbenhavn.