De nævner i deres Brev Carsten Anker. Den Mand skal
have herlige Haandskrifter, Norge angaaende. Mon han ikke vil deponere
dem ved det norske Universitet eller hos Selskabet for Norges
Vel.
De nævner ogsaa Aall. Det er en sjelden Mand baade fra Kundskabers og Idrætters Side. Hans fædrelandske Ideer har De vel læst.
– – – –
Gulli Gaard ved Tønsberg 21 Janr. 1812.
For de i ærede Tilskrift af 11te dennes mig meddeelte Efterretninger takkes forbindtligst. Den haardhjertede Ø(rsted)s Recension over W(ergeland)s Bog længes jeg efter at læse. Hvad mon der har bevæget hiin store Lærde til at antaste W. Er det maaskee dansk Nationalskhed (sic) imod Norge? Maaskee W. i denne Henseende har stødt ham, hvor han taler om Rigernes Forhold. Bogen har ellers undergaaet høiere Censur, thi inden den blev trykt, skal den være sendt til Hs. Maj., fortælles der, med allerunderdanigst Forespørgsel, om Skriftet kunde indeholde noget, som fandtes upasseligt at lade trykke, men Hs. Maj. har fuldkommen approberet det, ligesom han og siden har befordret Forfatteren til et godt residerende Capellani, ja skal endog have skjenket denne, som er i smaa Omstændigheder, et anseeligt Honorarium. Ø. vil maaskee spille samme Rolle nu, som Jacob Baden fordum.
Har det kjøbenhavnske Publicum frygtet for, at der skulde komme Splid imellem Grev W. og M(oldenhawer?) Dog jeg tror gjerne Sligt kunde indtræffe. Wedel har ikke gaaet i nogen jesuitisk Skole, hvorfor han taler reent ud af Skjægget, og vil have reen Besked. M. kanskee vil unddrage sig fra Bestemthed etc. Imidlertid tvivler jeg ikke paa, at M. lover meget godt.
Grev Wedel og Treschow spiller vel Hovedrollen i Commissionen tilligemed Moldenhawer, dog den sidste vel meest som opponens. Det var uden Tvivl politisk af den ædle Malling, at han fik Engelstoft valgt til Secretair i Commissionen.
