Jens Møller er vist en af de fortrinligste Historici. Baade
Grundighed og Smag anbefale ham. Steenbloch kjender jeg ikke.
Han er formodentlig norsk, og derfor skulde troes at interessere sig
for Norges Høiskoles Flor. Skulde jeg votere, kom G. L. Baden
med alle sine Indsigter at staa tilbage for disse tvende. Mon Christian
Krohg i Throndhjem ikke paatænkes til Professor juris? Dog han
skjøtter vel neppe derom. Kommer Ø. til det norske Universitet,
var det vel ikke af Veien, om man kunde formaa Hurtigkarl til at
modtage en prefessio juris, thi lad være, han maaskee i den almindelige
Retslære er noget antik, saa var dog vundet en juridisk Lærer
med dybe historiske Indsigter. – – – – – – – – –
– Keiser Paul forviiste, saavidt jeg veed, al fransk Literatur, forsaavidt
kan ham tillægges den Ære at have været et Mønster for de
nyere Tider, naar Regjeringerne tage Forholdsregler imod skadelige
Bøger. En udmærket priselig Forsigtighed er det, at Bøger, som
forskrives, ikke maa ureviderede passere den store Napoleons Gebet,
som Transitgods, hvilket erfares af Berlings Avis!!! Mon ikke andre
Magter ville efterfølge dette? Overalt ere jo de franske Indretninger
Mønster paa Statsklogskab.
Man fortæller, at vores Dronning er frugtsommelig og at man smigrer sig med det Haab, at det bliver en Prinds. Dog ikke alle ere saa heldige som Napoleon, den Lykken følger i hvad han foretager sig, det være nu, hvad enten han tilintetgjør Prindser (som Hertugen af Enghien) eller fremkalder Prindser (som Kongen af Rom). Alle leve i Haabet om, at han inden føie Tid skal sætte Englands Krone paa sin Broder Luciens Hoved, og lære det utaknemmelige Spanien at skjønne paa den Lykke at regjeres ikke blot af en fransk Prinds, men endog af den store Napoleons Broder.
Den gamle Thorlacius er jo død. Blev hans Afhandling om Runerne færdig forinden? Arendt vil jo engang skjænke Verden en Runologia, hvis han finder, den fortjener det. Det siges jo, at Professor Thorlacius ambitionerer at blive Professor theol., hvad skal det betyde? – – –
