ticae tilligemed en Mængde levende Beviis paa hans philosophiske
Grundighed, iblandt andre den ældre Doctor Münter, Conferentsraad
Jacobi, Etatsraad Martfelt, Professor Seidlitz og mange flere af
hans Tilhørere; og Professor, nu Biskop Studsgaard, der i sine theologiske
Forelæsninger ved Academiet hædrede Gunnerus’s grundige
theologiske Indsigter. Dertil kommer det, som synes at være mere end
en Formodning at den gamle Grev Moltke vist ei havde forsømt at
gjøre vor eiegode Kong Fredr. 5 bekjendt med Gunnerus’s Værd
som en ægte academisk Mand. – Saaledes tror jeg, at Forbindelsen
med Moltkerne og en rosværdig Taknemmelighed af Moltkernes Fader
for den Uddannelse, Sønnerne vandt ved Gunnerus’s Veiledning
til grundig Tænkefærdighed, har mægtig bidraget til Kong Frederiks overordentlige
Naade for Manden, som en tilkommende Reformator i Lærefaget.
Det er troligt, at Oeder paa sin botaniske Reise i Norge har
gjort Bekjendtskab med Gunnerus. Men i Kjøbenhavn kom han
sjeldnere til Gunnerus og G. til ham, end G. kom enten til Hjelmstjerne,
Luxdorph og især til Suhm. – – – – – – – – – –
Deres Tauber.
Denne ikke ufortjente Forfatter, hvis Beskrivelse over Sillegjord (1786) i sin Tid anpristes som et Mønster paa en saadan Topographi, og fra hvis Haand man derhos foruden den Samling af Mindetaler over Medlemmer af det throndhjemske Videnskabersselskab, som i nedenstaaende Brev omtales, blandt Andet har en Reise i Thellemarken, hvori dog den lærde Professor Strøm paa Eker skal have havt megen Deel, døde som Stiftsprovst i Throndhjem 1808. (Cfr. Erlandsen, Throndhjems Stifts Geistlighed Pag. 70–72). Kun dette eneste, men tillige for hans Forhold til sin Biskop heel characteristiske Brev findes blandt de nyerupske Efterladenskaber. Brevet bør iøvrigt jevnføres med Efterskriften til det første af Biskop Bugges i denne Samling optagne Breve.