Eftermiddagen fordreve vi ved Samtale om mit Fædrelands
Oldsager, det islandske Sprog hans botaniske Reise i Norge i det
søndenfjeldske, og da jeg i Anledning af første Punct underrettede
ham om Ligstenen i Fjære Kirke om en norsk Prindsesse, hvis Indskrift
han et Par Dage derefter paa Reisen østerefter afcopierede og
ved sidste Nærværelse hos mig for 3 Maaneder siden gav mig den
Copi af, jeg har nedskrevet paa medfølgende Ark om bemeldte Ligsteen,
hvis Ægthed jeg ingenlunde antager, men meget ønsker, at enten
Hr. Capitaine Abrahamson eller Hr. Professor A. Kall vilde dechiffrere,
da jeg tiltror dem større Dygtighed i dette Stykke end Hr. A.
Forberørte vandrende Ridder fortsatte første Gang (efter et kort Ophold her) østerefter og saa ind paa Veien til alle forekommende Geistlige for at pleies og spække sin Pung, hvilken Ære, jeg ikke har hørt, er vederfaret nogen Lægmand. Ligesom jeg efter en føie Tids Forløb spurgte, at han af nu afgangne Ridder B. Anker var antagen til Bibliothecarius hos sig[1], hvorom han dog ikke ved sidste Besøg, hos mig, sc. ultimo Juni d. A. udlod sig, mens alene sagde, at han nu kom østerfra og agtede sig til Bergen. Uden siden at bane bekymret mig om ham, da jeg veed, hvad en Tyv, der skulde hænges, trøstede sig selv med paa Stigen til Galgen, „at vor Herre fører sine Hellige underligen“, faar jeg uventeligen midt i denne Maaned et Brev fra en Anonymo, dateret 6 September i Trondhjem paa Side in folio, der indeholder saadan Eloge om mig, at jeg ved dets Gjennemlæsning maatte rødme, saasom de Dele af den var Slidder, Sladder, Sludder og ublu Løgn. I Stedet for Ravns Underskrift har han sat:
„Fra det norske corresponderende topographiske Selskabs Medlem som og er Forfatter af en for 1797 i Kjøbenhavnske Lærde
- ↑ Blandt Bernt Ankers „samlede Verker“ (der som bekjendt skulde have været udgivne af Christen Pram, som derfor paa Forhaand modtog et betydeligt Honorar), hvilke Sager nu opbevares paa Kjøbenhavns Universitetsbibliothek, findes fra Ankers Haand et aabent Brev, skrevet paa Latin, hvori Arendt anbefales til Protection af Enhver, hvem Brevet maatte komme ihænde.
