Efterretninger over L. H. Bings Bog indført Recension, som har
gjort megen Nytte“[1].
Ved hans første Nærværelse hos mig udlod han sig alene med, at Reisen angik Botaniken, og at han paa den samlede Prøver af visse vildtvoxende Væxter til den botaniske Have i Kjøbenhavn i Haab at blive ansat ved samme, men derimod anden Gang beskjæftigede sig ikkun med at opsøge Oldsager, af hvilke han foreviiste mig alt, hvad han havde afcopieret baade i Norge og i Danmark, iblandt hvilke sidste jeg saa Monumentum Jellingense, thi flere er jeg ikke istand til at huske, da han fra Kl. 5 Eftermiddag førte mig omkring fra N. til S. og Ø. til V., næsten som Spice (?) fortæller om Djævelen og Munken Ambrosio, til Kl. 10 uden at faa et Øiebliks Pusterum eller et Ord indført, der gjorde mig saa fortumlet, at da han slap mig, vidste jeg ikke, hvor jeg befandt mig. Men jeg maa afbryde, thi om end Rummet tillod mere, maatte De tabe Taalmodigheden ved at læse det. Kort, han har en Hukommelse der maa lignes med Fuglelim. –
Af Breve, stilede til Nyerup selv, findes (foruden et Par ganske uvigtige
Forretningsbreve) fra Bugges Haand kun de tvende, hvilke her meddeles
i Uddrag.
Have imidlertid disse tvende Breve ikke synderlig anden Interesse, end at de give nogle nye Bidrag til Bedømmelsen af den mærkelige og udprægede Brevskrivers Characteer, saa haaber Udgiveren, at den officielle Skriftvexel mellem Biskoppen paa den ene og Throndhjems Stiftamtmand og Regjeringscommissionen i Christiania paa den anden Side, som findes
- ↑ Nyerup har med egen Haand tilføiet: NB. Det var fra Jentoft.
